Midtfyns Festival har i anledning af festivalens 50-års jubilæum lanceret projektet “FMK-borgere på tværs – fra ny til nabo”, som med støtte fra Nordea-fonden skal gøre det lettere for nye borgere at finde ind i lokale fællesskaber.
Projektet inviterer nye tilflyttere til et særligt velkomstarrangement på Midtfyns Festival, hvor de får mulighed for at møde lokale borgere, frivillige og repræsentanter fra foreningslivet i uformelle rammer. Ambitionen er at skabe relationer, styrke tilknytningen til lokalområdet og bygge bro til de mange fællesskaber, der findes rundt omkring i kommunen.
Vi håber derfor, at I vil hjælpe med at dele initiativet i jeres netværk, nyhedsbreve og lokale Facebook-grupper, så vi når ud til så mange relevante tilflyttere som muligt.
Læs mere om projektet og find ansøgningsformularen her:
https://www.midtfynsfestival.dk/nyheder.php
På forhånd mange tak for hjælpen med at byde nye borgere velkommen til Faaborg-Midtfyn Kommune.
Dertil er der mulighed for at allerede borgere i kommunen også kan være en del af arrangementet, hvis de har en fredagsbillet og vil bruge en time fra 16.15-17.15 på at fortælle de nye borgere om livet i kommunen. De skal skrive på info@midtfynsfestival.dk, hvis de ønsker at deltage.







